Business i Gentofte: Virksomheder, erhvervsvenlighed og lokale initiativer i maj 2026

I maj 2026 var erhvervsbilledet i Gentofte præget af både langsigtede strategiske tiltag og en række konkrete aktiviteter, hvor Gentofte Kommune og lokale aktører forsøgte at styrke rammerne for virksomheder, iværksættere og beskæftigelse. Måneden var samtidig påvirket af tidligere vurderinger af kommunens erhvervsvenlighed, som fortsat dannede bagtæppe for dialogen mellem kommunen og erhvervslivet. Set samlet gav maj 2026 et indtryk af et lokalt erhvervsmiljø, hvor samarbejde og struktur var i fokus, mens store enkeltinvesteringer fyldte mindre i offentligheden.

Kort overblik

På overordnet niveau var maj 2026 kendetegnet ved, at Gentofte Kommune videreførte sin etablerede erhvervsservice med fokus på udbud, indkøb, digital fakturering og vejledning til virksomheder om drift og udvikling. Kommunens erhvervsindgang fortsatte med at samle information om kontaktveje, regler og muligheder for lokale virksomheder, hvilket havde betydning for både etablerede aktører og nye iværksættere, der søgte en tydelig indgang til det offentlige system.

Samtidig lå Dansk Industris tidligere måling af kommunernes erhvervsvenlighed fra 2025 fortsat som et klart referencepunkt for dialogen om rammevilkår. Her havde Gentofte Kommune opnået sin hidtil dårligste placering som nummer 66 ud af 91 kommuner, hvilket skabte et pres på kommunen for at arbejde mere målrettet med erhvervsservice og samarbejde med virksomhederne. Denne placering blev løbende brugt som pejlemærke i lokale drøftelser om, hvordan kommunen kunne forbedre sin praksis og styrke samarbejdet med erhvervslivet.[2]

Lokale virksomheders vurderinger af infrastrukturen i og omkring kommunen indgik fortsat som et positivt element i det samlede billede. I en tidligere pressemeddelelse fra Dansk Industri havde virksomheder fremhævet, at Gentofte Kommune var kendetegnet ved god infrastruktur og transport, hvilket var en væsentlig forudsætning for både logistik, pendling og kundeadgang.[3] Denne vurdering fortsatte i maj 2026 med at være relevant for virksomheder, der var afhængige af effektiv tilgængelighed til hovedstadsområdet.

En anden vigtig brik var den lokale erhvervsforening, som i beretningen for 2025-26 beskrev, hvordan et tilskud på 250.000 kr. fra Gentofte Kommune til erhvervsfremmeaktiviteter i 2026 skulle løfte foreningens aktiviteter til et nyt niveau.[1] Tilskuddet gav foreningen mulighed for at planlægge flere arrangementer, netværkstilbud og rådgivningsaktiviteter for virksomheder, og i maj 2026 arbejdede foreningen videre med at omsætte midlerne til konkrete tilbud til medlemmerne og til det bredere erhvervsliv.

Kommunens erhvervsservice og rammer for virksomheder

Gentofte Kommune drev i maj 2026 fortsat en samlet erhvervsindgang via kommunens erhvervssider, hvor virksomheder kunne finde information om udbud og indkøb, e-fakturering, start og udvikling af virksomheder samt erhvervslejemål.[5] Denne struktur betød, at virksomheder havde adgang til praktiske oplysninger om, hvordan de kunne byde på kommunale opgaver, hvilke krav der gjaldt for elektronisk fakturering, og hvordan de kunne finde vej til relevante kontaktpersoner. For både mindre håndværksvirksomheder og større serviceleverandører var det af betydning, at procedurer og krav var samlet og gennemskuelige.

Kommunens fokus på udbud og indkøb havde direkte betydning for lokale virksomheder, der ønskede at levere varer og ydelser til Gentofte Kommune. I maj 2026 var kommunens udbudspraksis således stadig en central faktor for de virksomheder, der arbejdede strategisk med offentlige kunder. Når kommunen offentliggjorde udbud, gav det lokale virksomheder mulighed for at byde ind på opgaver inden for blandt andet byggeri, service og forsyning, og det skabte et konkurrencemæssigt marked, hvor både lokale og eksterne aktører kunne deltage.[5]

Digitalisering spillede fortsat en rolle gennem krav om e-fakturering, som var en integreret del af kommunens arbejdsgange.[5] For virksomhederne betød det, at de skulle have systemer og processer på plads til elektronisk fakturering, hvilket stillede visse tekniske og administrative krav, men også kunne give en mere effektiv håndtering af betalinger og bilag. I maj 2026 var denne praksis velindarbejdet, og for de fleste virksomheder var det en del af den almindelige drift, når de leverede til Gentofte Kommune.

Kommunens information om erhvervslejemål og vilkår for etablering og drift af lokale virksomheder havde også praktisk betydning.[5] Virksomheder, der overvejede at flytte til eller udvide i kommunen, kunne orientere sig om rammer, zonering og kontaktveje, hvilket var vigtigt i en kommune med begrænset areal og høje ejendomspriser. I maj 2026 var adgangen til overskuelig information om disse forhold med til at understøtte beslutninger om placering og langsigtet planlægning hos virksomheder, der arbejdede strategisk med tilstedeværelse nord for hovedstaden.

Lokal erhvervsforening og erhvervsfremmeaktiviteter

Den lokale erhvervsforening Gentofte Erhvervs Forening spillede i maj 2026 en central rolle som samlingspunkt for en del af erhvervslivet i kommunen. I foreningens beretning for 2025-26 fremgik det, at Gentofte Kommune havde bevilget et tilskud på 250.000 kr. til erhvervsfremmeaktiviteter i 2026, med det formål at løfte foreningen til et højere aktivitetsniveau.[1] Midlerne var målrettet konkrete aktiviteter, der kunne understøtte netværk, formidling og kompetenceudvikling blandt lokale virksomheder.

Tilskuddet fra Gentofte Kommune betød, at foreningen i 2026 havde bedre mulighed for at planlægge og gennemføre arrangementer, som eksempelvis netværksmøder, temadage eller samarbejder med eksterne rådgivere.[1] For virksomheder med begrænsede interne ressourcer var den type aktiviteter vigtig, fordi de gav adgang til viden, sparring og potentielle samarbejdspartnere uden store omkostninger. I maj 2026 var det således en del af det lokale erhvervsbillede, at en del af erhvervsfremmeindsatsen gik gennem foreningens aktiviteter.

I beretningen lagde foreningen vægt på at arbejde med klare mål for sit virke i 2025-26, herunder en mere målrettet indsats for at engagere flere virksomheder og skabe værdi gennem konkrete tilbud.[1] Det indebar blandt andet fokus på kommunikationen til medlemmerne, struktur i planlagte aktiviteter og et styrket samarbejde med Gentofte Kommune. For virksomhederne betød det, at de i højere grad kunne orientere sig efter en planlagt kalender af erhvervsrettede tilbud, frem for enkeltstående og sporadiske arrangementer.

Forholdet mellem Gentofte Kommune og Gentofte Erhvervs Forening havde i denne periode karakter af et samarbejde, hvor kommunen stillede midler til rådighed, mens foreningen stod for den konkrete udmøntning i aktiviteter.[1] Det gav foreningen en rolle som bindeled mellem virksomheder og kommune, især for mindre og mellemstore virksomheder, der søgte en mere uformel indgang til netværk og sparring. I maj 2026 var dette samarbejde derfor en væsentlig del af den lokale infrastruktur omkring erhvervsudvikling.

Erhvervsvenlighed, infrastruktur og virksomhedernes vurderinger

Dansk Industri målte i 2025 erhvervsvenligheden i landets kommuner, og Gentofte Kommune lå her som nummer 66 ud af 91 kommuner, hvilket var kommunens hidtil dårligste placering i de 16 år, målingen havde eksisteret.[2] Denne placering var fortsat en vigtig referenceramme i maj 2026, fordi den tydeligt viste, at virksomhederne i DI’s undersøgelse oplevede udfordringer i kommunens rammevilkår sammenlignet med andre kommuner. For det lokale erhvervsliv betød det, at der var en dokumenteret afstand til de mest erhvervsvenlige kommuner, som indgik i virksomhedernes overvejelser om placering og investering.

Samtidig viste en tidligere pressemeddelelse fra DI, at lokale virksomheder fremhævede god infrastruktur og transport som et markant plus ved at være placeret i Gentofte Kommune.[3] Ifølge DI var kommunen generelt kendetegnet ved en rimelig god erhvervsvenlighed gennem årene, på trods af faldet i den seneste måling.[3] Denne dobbelte fortælling – en relativt svag placering i den samlede erhvervsvenlighed og samtidig ros for infrastruktur – var fortsat relevant i maj 2026, fordi den pegede på både styrker og udfordringer i kommunens rammevilkår.

Den gode tilgængelighed til og fra kommunen havde konkret betydning for virksomheder med kunder, medarbejdere og samarbejdspartnere i hele hovedstadsområdet. Nærheden til motorvejsnet, kollektiv trafik og centrale knudepunkter i regionen gjorde det lettere for virksomheder at rekruttere medarbejdere og betjene kunder, der kom fra andre kommuner.[3] I maj 2026 var det derfor fortsat en konkurrencemæssig fordel for virksomheder i Gentofte Kommune, at infrastrukturen blev vurderet positivt af lokale aktører.

De modstridende signaler mellem DI’s samlede rangering og virksomheders ros af infrastrukturen skabte et nuanceret billede af erhvervsvenligheden. For nogle virksomheder kunne de gode transportforhold opveje andre udfordringer, mens andre lagde større vægt på faktorer som sagsbehandling, dialog og kommunale prioriteringer.[2][3] I maj 2026 var dette spændingsfelt en del af baggrunden for fortsatte drøftelser om, hvordan Gentofte Kommune kunne forbedre sin placering i nationale målinger og samtidig fastholde de styrker, der allerede blev anerkendt af virksomhederne.

Aktiviteter og events med betydning for erhvervslivet

Maj 2026 var i Gentofte præget af en bred vifte af arrangementer, som især rettede sig mod kultur, idræt, sundhed og fritid, men som også havde indirekte betydning for erhvervslivet. Kommunens arrangementskalender viste et stort antal aktiviteter inden for blandt andet udstillinger, musik, natur, sport og andre kategorier, som var samlet under overskrifter for maj måned.[7] Selvom mange af disse begivenheder primært var borgerrettede, havde de afledte effekter for lokale butikker, servicevirksomheder og aktører inden for blandt andet kultur- og oplevelsesbranchen.

I forlængelse af dette gennemførte Gentofte Kommune i perioden 5.-29. maj 2026 festivalen “Sundhed i Maj”, der bød på gratis aktiviteter for krop og sind.[4] Festivalen havde fokus på sundhed, trivsel og fællesskab og involverede en række arrangementer fordelt på forskellige lokaliteter i kommunen.[4] For det lokale erhvervsliv, særligt inden for sundhed, motion, fritid og detail, betød festivalen øget aktivitet i bybilledet og en mulighed for at koble sig på den øgede opmærksomhed omkring sundhedstemaer, eksempelvis gennem samarbejder, kampagner eller ekstra tilbud i samme periode.

Den samlede mængde af events i maj skabte en høj grad af lokal aktivitet, som også påvirkede cafeer, restauranter og andre servicevirksomheder. Når borgere og besøgende deltog i kommunale eller foreningsdrevne arrangementer, gav det typisk anledning til øget omsætning omkring spillesteder, biblioteker, kulturhuse og udendørsarealer.[4][7] Selv om arrangementerne ikke var direkte erhvervspolitiske, bidrog de til at skabe liv i byområderne og understøttede dermed et mere attraktivt lokalområde for både borgere og virksomheder.

For virksomheder, der arbejdede med markedsføring og lokal tilstedeværelse, var maj 2026 derfor en relevant måned at udnytte til synlighed og lokale initiativer. Kalenderen over kommunale og foreningsbaserede aktiviteter gav mulighed for at planlægge egne tiltag, der kunne spille sammen med de større events.[4][7] På den måde havde kultur- og sundhedsrelaterede arrangementer en indirekte erhvervsmæssig betydning, selv om de ikke blev markedsført som klassiske erhvervsevents.

Samarbejde, struktur og nationale perspektiver

Erhvervsudviklingen i Gentofte Kommune i maj 2026 indgik også i en bredere national kontekst, hvor kommuner, staten og virksomheder forberedte sig på kommende initiativer. Kommunernes Landsforening annoncerede i 2026 et kickoff-arrangement i august, hvor kommuner, stat og virksomheder skulle drøfte fokus og ambitioner for kommende indsatser på erhvervsområdet.[6] Selvom mødet lå senere på året, indgik forberedelser og drøftelser i kommunerne allerede i foråret, og for Gentofte Kommune var det relevant at koble lokale erfaringer og udfordringer til de nationale dagsordener.

For virksomheder i Gentofte Kommune betød det, at lokale rammevilkår blev tænkt sammen med nationale tendenser inden for blandt andet digitalisering, grøn omstilling og samarbejde om arbejdskraft.[6] Kommunens rolle som myndighed og samarbejdspartner var dermed ikke isoleret til lokale forhold, men en del af et større netværk, hvor erfaringer blev delt, og nye indsatser blev udviklet på tværs af kommuner. I maj 2026 var der derfor en dobbelt bevægelse, hvor lokale behov blev håndteret samtidig med, at blikket var rettet mod kommende, fælles initiativer.

Den struktur, som Gentofte Kommune havde opbygget omkring erhvervsservice, udbud, indkøb og samarbejde med erhvervsforeninger, var et vigtigt udgangspunkt for at kunne deltage i nationale initiativer med et klart lokalt fundament.[1][5][6] For virksomhederne betød det, at de i større eller mindre grad kunne forvente, at lokale tiltag ville blive tilpasset og justeret, når nationale processer og anbefalinger tog form. Maj 2026 var derfor også en periode, hvor eksisterende ordninger og samarbejder blev vurderet med henblik på, hvordan de kunne videreudvikles.

Samspillet mellem den relativt svage placering i DI’s erhvervsvenlighedsmåling, de positive vurderinger af infrastrukturen og kommunens konkrete erhvervstiltag gav et nuanceret billede af Gentofte Kommune som erhvervslokalitet.[2][3][5] For nogle virksomheder var den samlede pakke fortsat attraktiv, fordi adgangsforhold, netværk og kundepotentiale vejede tungt. For andre stod det klart, at der var potentiale for forbedring i dialog, sagsbehandling og det generelle serviceniveau. I maj 2026 var det netop i spændingsfeltet mellem disse vurderinger, at det lokale samarbejde om erhvervsudvikling udspillede sig.

Forhold	Betydning for virksomheder i maj 2026
Placering som nr. 66 i DI’s erhvervsvenlighedsmåling (2025)	Viste udfordringer i erhvervsvenlighed og indgik som baggrund for dialog om forbedringer i rammevilkår.[2]
Ros for infrastruktur og transport	Understøttede rekruttering, pendling og kundeadgang for virksomheder i kommunen.[3]
Tilskud på 250.000 kr. til Gentofte Erhvervs Forening (2026)	Muliggjorde flere erhvervsfremmeaktiviteter og netværkstilbud til lokale virksomheder.[1]
Kommunal erhvervsservice og udbudsstruktur	Gav virksomheder en samlet indgang til information om udbud, e-fakturering og erhvervslejemål.[5]